Har du husket det hele til ferien?
Diverse

Pakkelisten: Charterferie

Står du og skal pakke til din næste charterferie, men er i tvivl om hvad der egentlig er vigtigst? Eller er du bare overvældet af mulighederne i dit tøjskab? Læs med her og få hjælp til, hvordan du skal prioritere, hvad du putter i kufferten – og i håndbagagen!

Det rette valg af beklædning

Hvor skal du hen i verdenen? Undersøg først og fremmest hvilke traditioner og regler de har for påklædning i det land, som du skal besøge. Man vil jo nødig være gæst i et andet land og fremstå uhøflig. 

Når ovenstående er på plads, har du en retningslinje for, hvad du kan pakke. Hvis du ikke gider at slæbe rundt på den største kuffert, kommer der her nogle tips til, hvordan du kan være smart omkring det. 

Du bør altid tage udgangspunkt i de t-shirts og toppe, som du føler dig mest komfortabel i. Når du har svaret på dette, bør du finde nederdele og shorts, som passer dertil. Ha’ eksempelvis 5 perfekt gennemtænkte outfits klar, og vær sikker på, at hvert enkelte outfit kan gøres varmere – eksempelvis ved at udskifte nederdelen med det enkelte par lange bukser, som du har med. 

Når ovenstående er fuldført, kan du pakke de ekstra små toppe, kjoler eller lignende, som du egentlig ikke føler dig helt sikker i. Du har måske købt pågældende kjole en dag, hvor du var i et særligt vovet humør – men nu vil du altså forsøge dig med den på charterferien. Frygt ikke, hvis ikke du kommer i kjolen – du har jo dine 5 gennemtænkte outfits. Husk dog også at overvej, hvordan du vil klæde dig, når du går ned til poolen om morgenen! 

En anden grund til, at du ikke bør propfylde din kuffert med eksempelvis 10 gennemførte outfits er, at du selvfølgelig ender med at købe nye ting! Husk derfor at skabe plads til dette.

Hvad med håndbagagen?

Nu har du pakket alt det vigtige i kufferten – men du har stadig håndbagagen fri. Hvad skal du prioritere at putte deri? Det er uden tvivl en god idé at have en omgang solcreme klar i håndbagagen. 

Du har formentlig ikke lyst til allerede at påføre solcremen hjemmefra, før I tager afsted på ferien. Så skal du sidde der i flyet og være halv svedig og føle, hvordan solcremen langsomt smelter af dig. Pak i stedet nogle solprodukter i håndbagagen, så du er klar til at påføre solcremen, før I lander med flyet og går ud i den bagende sol.