Annonce

Hvilken ansigtscreme skal man vælge? 

Det er nok ikke helt forkert at sige, at flertallet af kvinder gerne vil have en smuk hud, og her kommer man ikke uden om ansigtscreme. Men hvilken skal man vælge? Det ser vi nærmere på her, så læs med og få gode råd. 

Ansigtscreme er et must, når man går op i sin hud og gerne vil bibeholde en frisk og sund teint. Herudover er det heller ikke særligt behageligt at springe ansigtscremen over, da huden da kan stramme og føles tør. 

Gå efter din hudtype 

Når man skal vælge ansigtscreme, kan man med fordel tage udgangspunkt i sin hudtype. I de helt unge år er det ikke ualmindeligt at have fedtet ud, og da kan man vælge en let fugtighedscreme, som ikke fedter yderligere og tilstopper porerne. Er man omvendt ude over den første ungdom og huden er blevet mere tør, kan man overveje en mere nærende creme. Man kan også vælge at bruge en almindelig fugtighedscreme men med ansigtsolie under. Endelig er det en mulighed at supplere med en fugtmaske i nye og næ for at give ekstra fugt.  

Hvis du ikke kender din hudtype, kan det være en mulighed at bestille en analyse eller en behandling på en hudplejeklinik, hvor personalet kan rådgive dig om, hvilke produkter er bedst for din hud. 

Med eller uden parfume 

I dag er vi omgivet af parfume, og også når det gælder ansigtscremer findes der mange velduftende af slagsen. Er man interesseret i at begrænse brugen af parfume, kan man vælge hudplejeprodukter uden parfume. Nogle kan dufte en smule kemisk, mens andre ikke dufter af noget. Mange mennesker kan slet ikke have, at deres cremer og shampoo ikke dufter af noget, men jo mere parfume, man omgiver sig med, jo mere udsat er man for at udvikle parfumeallergi.   

Glem ikke solcremen 

Det er ikke kun ansigtscremen, der er uundværlig, det er solcremen også. Solen er en af de faktorer, der ælder huden allermest, og hvis man gerne vil have en smuk hud hele livet, kommer man ikke uden om spf som står for sun protection factor, altså solbeskyttelsesfaktor. Her kan du enten vælge en ansigtscreme med solfaktor, eller du kan påføre solcreme ovenpå din fugtighedscreme. Din solfaktor skal være med en høj faktor, gerne 50. Det kan lyde af meget, men i dag har vi en helt anden viden omkring solen og dens skadelige stråler end for blot få årtier siden, hvor faktor 4 var normalen, hvis man da overhovedet brugte solcreme.