Annonce

Er du blevet afhængig af sport?

Mange mennesker, især mænd, interesserer sig meget for sport. Hvorfor det er sådan, vides ikke med sikkerhed, men selvom også en del kvinder både dyrker og ser sport, er der altså langt flere mænd, der trækker i fodboldstøvlerne eller slænger sig i sofaen for at se bold. For nogle tager det overhånd, og alt for meget tid går med det. Hvis du er en af dem, så læs med her, hvor vi ser på, hvordan du kan få en balance i tingene. 

Netop balance er vigtigt i et menneskes liv. Både for meget og for lidt af det ene eller det andet kan være skidt, og i alle livets forhold er det altså godt at søge efter balance. Ingen form for ekstremisme er sundt, hverken når det gælder kost, sport eller religion. 

Lav en plan for dagen 

Hvis du er blevet afhængig af at se eller dyrke sport, kan du prøve at lave en ugeplan, hvor du skriver, hvad du skal. Her kan du indlægge timer, hvor du skal lave noget andet end at se fodbold eller dyrke fitness. På den måde tvinger du dig selv til at få noget andet ind i dit liv, og selv om det i starten kan være svært, vil du hurtigt opleve fremskridt. Efter en tid, vil du ikke længere føle abstinenser efter at se fodbold og vil altså stille og roligt få normaliseret dit forhold til sport. 

Måske har du prøvet at holde op med at ryge eller lægge andre dårlige vaner på hylden, og du vil se, at afhængigheden af sport på mange måder ligner andre afhængighedsforhold. Der er dog lys forude, og hvis du arbejder målrettet med det, vil du komme ud på den anden side og se, hvor meget andet dejligt, man også kan bruge sin tid på.